Hurtig tomatsovs - lavet på 10 minutter
Basisopskrift på tomatsauce, der er fuld af smag og supernem at lave. Lav den gerne af friske, solmodne tomater. Denne sovs af de knaldrøde smagsbomber tager 10 minutter at koge sammen - og er ideel til pasta. TIP: Blend tomatsoven og brug den også på pizza.
4 personer
Total:10 minutter
Ingredienser
- 2 fed hvidløg
- 2 løg
- 1 kg tomater
- 2 spsk. olivenolie
- 2 soltørrede tomater
- 1 spsk. balsamico
- 2 tsk. sukker
- 4 dråber tabasco
- 1 bundt oregano
- 2 kviste rosmarin
- Havsalt og peber
- Pil og skær hvidløg og løg i tern. Skyl og skær tomaterne i grove stykker.
- Opvarm olien i en gryde og svits løg og hvidløg, til det lige falder sammen.
- Hak de soltørrede tomater. Tilsæt balsamico, sukker, tabasco og soltørrede tomater til tomatsovsen.
- Hak krydderurterne og rør dem i sovsen. Krydr med salt og peber og lad det hele småsimre med låg i 10 min.