Lammekød med couscoussalat
En rigtig lækker ret med eksotisk smag.
2 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
- Stegetid: 8 min.
- 4 lammekoteletter (eller schnitzler)
- ½ tsk stødt spidskommen, stødt koriander, stødt kanel og stødt chili
- salt og peber
- 2 dl couscous
- 3 appelsiner
- 3 spsk rosiner
- 1 spsk citronsaft
- 1-2 spsk olivenolie
- frisk mynte
- Tilbehør: grønsager
- Bland de tørrede krydderier med lidt havsalt og gnid det ind i kødet. Rør couscous sammen med lidt fintrevet appelsinskal, 2 dl appelsinsaft og ¼ tsk salt og lad det trække 15 min.
- Skær skrællen af en appelsin og skær frugten i små stykker. Vend dem i couscoussen sammen med rosiner, citronsaft og olie. Smag til med salt og peber og drys med hakket mynte.
- Steg kødet på en pande med olie 3-4 min. på hver side og servér med couscoussalat og grønsager.