Luksus chokoladeroulade med moccacreme

Luksus chokoladeroulade med moccacreme

Skøn saftig roulade med den lækreste moccacreme - kagen er glutenfri, så alle - også glutenallergikere- kan spise med!

1 roulade til ca. 10 personer.

Ingredienser

  • Bagetid: 15 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • Kage:
  • 150 g mørk chokolade
  • 50 g smør
  • 6 æg
  • 150 g sukker
  • 1 spsk kakao
  • lidt ekstra sukker
  • Creme:
  • 1/4 liter piskefløde
  • 3 spsk flormelis
  • fintrevet skal af 1 usprøjtet appelsin
  • 2-3 spsk stærk kaffe

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Knæk chokoladen i små stykker og smelt dem over vandbad sammen med smørret. Tag det af varmen og lad det køle lidt af. Del æggene og pisk æggeblommerne luftige med halvdelen af sukkeret. Vend chokoladen i æggeblommecremen.
  2. Pisk hviderne stive med resten af sukkeret og vend dem forsigtigt i dejen. Bred dejen ud på en bageplade med bagepapir. Bag kagen midt i ovnen i ca. 15 min.
  3. Vend den ud på et stykke bagepapir drysset med sukker og dæk den med et fugtigt viskestykke.
  4. Pisk fløde, flormelis og fintrevet appelsinskal til skum og smag til med kaffe. Træk bagepapiret af chokoladebunden og fordel cremen på kagen. Rul den sammen og stil den koldt indtil servering. Pynt med sigtet kakao lige før servering.