Lun ananas med italiensk marengs
En frisk og sød frugtdessert med et twist af Italien.
6 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 30 min.
- Koge-/bagetid: ca. 15 min.
- Italiensk marengs:
- ½ dl vand
- 150 g sukker
- ½ dl lys sirup (eller flydende honning)
- 3 æggehvider (1 dl)
- 2 spsk. sukker
- 1 ananas
- 100 g mandler (smuttede)
- Drys:
- 2-3 spsk. flormelis
- Kog vand, sukker og sirup eller flydende honning op, til temperaturen er 120 grader (benyt et termometer), eller kog ved svag varme i ca. 5 min., til lagen er tyk.
- Pisk æggehviderne stive med sukker i ca. 5 min. med en håndmikser. Hæld den varme sukkerlage i, og pisk videre for fuld kraft. Pisk ca. 5 min., til skummet er koldt.
- Skær ananas i mindre stykker, og læg dem i et ovnfast fad.
- Drys med hele, smuttede mandler. Smør marengs i et jævnt lag over fadet. Sigt flormelis over marengsen.
- Sæt fadet i en 250 grader varm ovn i ca. 10 min., til overfladen er let gylden. Servér desserten lun.