Lun salat med sorte belugalinser, avocado og sojabagt tofu

Lun salat med sorte belugalinser, avocado og sojabagt tofu

Skøn, mættende salat med masser af smag.

Total:40 minutter

Ingredienser

  • 2 ½ dl belugalinser kogt efter anvisningen
  • 300 g spæde spinatblade
  • 2 avocadoer
  • 1 rødløg
  • 1 squash, så spæd som muligt
  • 1 citron, saft heraf olivenolie
  • salt og peber bagt
  • tofu:
  • 1 dl soja
  • 1 spsk revet frisk ingefær
  • 1 fed hvidløg, fintrevet
  • 3 spsk sesamfrø
  • 2 spsk olivenolie
  • 400 g fast tofu

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader, og skær tofuen i 0,5 cm tykke skiver, og læg dem i et ildfast fad på bagepapir.
  2. Bland soja, ingefær, hvidløg og sesamfrø, og fordel blandingen over tofuen.
  3. Bag tofuen på midterste rille i ovnen i ca. 25-30 min, indtil tofuen er let gylden på overfladen. Afslut evt. med et par minutters grill for at give tofuen en let sprød overflade.
  4. Grill imens squashen på begge sider på en grillpande, og skær avocadoer og rødløg i tynde skiver.
  5. Vend spinaten med resten af grøntsagerne, citronsaft og olivenolie.
  6. Anret tofuen ovenpå og servér.