Madpandekager i fad med spinat og ricotta
Nem aftensmad: Lækre madpandekager i fad, der kan forberedes dagen inden.
6 personer
Pandekagedej:
- 250 g hvedemel
- 2 æg
- 2 spsk. olivenolie
- salt og peber
- 2½ dl sødmælk
- 2 dl vand
- olie til stegning
- 500 g babyspinat
- 250 g ricotta
- 2 æg
- 100 g revet parmesan
- salt og peber
- 250 g mosede tomater ( Il Fornaio)
- 3 spsk. olivenolie
- 2 spsk. balsamico
- 2 spsk. tørret oregano
- salt og peber
- 125 g frisk mozzarella
Sådan gør du
- Kom mel i en skål. Tilsæt æg, olie, salt, peber, mælk og vand. Pisk til en ensartet dej. Lad dejen hvile i 30 min.
- Opvarm olie på en pande, og bag pandekagerne, til de er gyldne på hver side.
- Skyl, og damp spinaten på en tør pande. Pres væden fra den dampede spinat i et dørslag. Hak spinaten. Bland hakket spinat sammen med ricotta, æg og revet parmesan. Krydr med salt og peber.
- Tænd ovnen på 180 gr. Fordel spinatfyldet i pandekagerne, og rul dem sammen.
- Læg pandekagerullerne i et ovnfast fad.
- Rør mosede tomater sammen med 2 spsk. olivenolie, balsamico og 1 spsk. tørret oregano. Krydr med salt og peber.
- Fordel tomatsovsen over pandekagerne. Smuldr mozzarella over, og krydr med 1 spsk. oregano. Dryp med 1 spsk. olivenolie.
- Sæt fadet i oven, og gratiner i 20 minutter. Server en god grøn salat til.