Mandel-citron-kager

Mandel-citron-kager - lyder meget syrligt, men de smager fantastisk.

MANDEL-CITRON-KAGER

(10 stk.)

10 små randforme – de kan også bages i muffinforme

250 g smør

4 æg

250 g sukker

200 g hvedemel

200 g mandler, fint blendet

2 tsk. bagepulver

1 dl fløde

saft og revet skal af 1-2 ubehandlede citroner

smør til formen

Glasur:

saft og skal af 1 ubehandlet citron

flormelis

Pynt:

spiselige blomster

frisk mynte

1 rød grape i skiver

cremefraiche

1. Smelt smørret. Pisk æg og sukker skummende.

2. Rør smørret i dejen sammen med mel, blendede mandler, bagepulver, fløde, citronsaft og citronskal. Smør de små randforme med smør, og fordel dejen heri. Bag i ovnen ved 170 grader i ca. 25-30 minutter.

3. Vend de let afkølede kager forsigtigt ud på en rist. Rør en citronglasur sammen, og pynt kagerne med citronglasur, revet citronskal, blomster og et par mynteblade. Server med cremefraiche og grape i både.

► SE OGSÅ: Lækker marmorkage

► SE OGSÅ: Mazariner med tyttebær

► SE OGSÅ: Fru Pigalopp-kage