Mandelgazpacho
En hvid version af den spanske klassiker – perfekt til en varm sommerdag.
1
Ingredienser
- 45 g smuttede mandler
- 1 fed hvidløg
- 30 g daggammelt brød uden skorpe
- 10 g olivenolie
- 1 spsk sherryvineddike
- 1 dl vand
- salt og peber
- 60 g grønne, stenfri vindruer
- 10 g mandelsplinter
- 1 tsk olivenolie.
Sådan laver du mandelgazpacho
- Kom mandler, hvidløg, brød, olivenolie, vineddike og vand i en blender. Kør, til det er helt cremet og smag til med salt og peber. Stil suppen i køleskabet i et par timer, inden den skal serveres, så den er rigtig kold. Pil skindet af druerne og del dem. Hæld suppen i en lille skål. Kom druer, mandelsplinter og olivenolie i midten af suppen. Server straks suppen.
- Tip: Suppen kan laves klar i god tid i forvejen. Pisk den lidt op inden servering.
- Se også opskrift på hvide asparges med ansjos og brødkrymmel.