Mandelkage med appelsin - og lavet med olivenolie i stedet for smør
Denne kage er med appelsinsmag og lavet med olivenolie i stedet for smør. Begge dele giver kagen en dejlig friskhed. Men husk at bruge ekstra jomfruolivenolie af god kvalitet. En nem og lækker dessert.
8
Ingredienser
- 2 appelsiner
- 4 æg
- 275 g sukker
- 150 g hvedemel + ekstra til formen
- 100 g mandelmel
- 2 tsk bagepulver
- 1 ½ dl god olivenolie + ekstra til formen
- 25 g mandelflager
Sådan gør du:
- Riv skallen af appelsinerne og pres saften ud. Sæt til side.
- Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.
- Sigt hvedemelet ned i mandelmelet og bland bagepulver i. Vend det i dejen sammen med appelsinsaft- og skal.
- Rør til sidst olivenolie i dejen. Smør en springform (diameter på cirka 22 cm) med lidt olivenolie, og drys med mel.
- Kom dejen i springformen og drys mandelflager på toppen.
- Bag ved 175 grader i ca. 50 minutter. Hvis mandlerne bliver for mørke under bagning, kan du dække kagen løst med et stykke alufolie.