Sprøde marengs i pasteller
Vi har bagt fire forskellige marengs med appelsin, citron, hindbær og chokolade. Nyd dem til kaffen, eller med en god flødeis.
5-6 stk.
Total:2 timer 25 minutter
Arbejdstid:25 minutter
Ingredienser
- 1½ æggehvide
- 75 g sukker
- ½ tsk. eddike
- 1 spsk. sukker
- ½ tsk. vaniljesukker
- 2 tsk. hindbærpulver (eller 1 spsk. frysetørret hindbær, fintmalet)
- evt. lidt rød farve
- 1 tsk. fintrevet citronskal
- 1 tsk. citronsaft
- evt. lidt gul farve
- 1 spsk. fintrevet appelsinskal
- evt. lidt orange farve
- 1 tsk. kakao
- 25 g hakket mørk chokolade
Sådan gør du:
- Varm æggehvider, sukker og eddike op i en skål over et vandbad, til blandingen er ca. 60 grader – rør undervejs.
- Tag skålen af varmen, og pisk massen, til det bliver en meget blank og stiv marengs – brug en håndmikser eller i en køkkenmaskine.
- Bland den sidste spiseske sukker med vaniljesukker og den ønskede smag, og fold det i marengsmassen med en dejskraber. Tilsæt evt. farve.
- Sæt massen med 2 skeer til 5-6 runde kager på en bageplade med bagepapir.
- Sæt dem på nederste rille i ovnen ved 100 grader i 1½-2 timer. De er færdige, når de løsner sig fra bagepapiret. Afkøl på en rist, og opbevar i en kagedåse