Opskrift på marengskage med chokoladecreme

Marengskage med chokoladecreme

En luksusmiddag fortjener en luksusdessert. Marengskage med chokoladecreme, blåbær og nøddecrunch.

6

Ingredienser

  • Marengs:
  • 4 æggehvider
  • 200 g fint rørsukker
  • Nøddecrunch:
  • 75 g hasselnødder
  • 75 g sukker
  • Chokoladecreme:
  • 250 g mørk chokolade
  • 2½ dl piskefløde
  • 1½ dl piskefløde pisket til skum til pynt på toppen
  • 100 g blåbær
  • mynteblade

Sådan laver du marengskage

  1. Pisk æggehviderne med 3 spsk af rørsukkeret, til de er luftige og let seje. Fortsæt med at piske, mens resten af sukkeret langsomt hældes i hviderne, og pisk indtil hviderne har opnået marengskonsistens. 
  2. Smør marengsmassen ud i 2 store cirkler (ca. 20 cm i diameter) på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 1 time og 20 min ved 110 grader.
  3. Afkøl marengsbundene på en rist.

Sådan laver du marengskage

  1. Bag nødderne gyldne i ovnen ved 175 grader, indtil skallen begynder at løsne sig. Afkøl dem lidt og gnid skallen af nødderne.
  2. Smelt sukkeret på en pande og opvarm det indtil det bliver gylden karamel – tilsæt nødderne og varm det igennem nogle minutter.
  3. Hæld karamel-nødde-massen ud på et stykke bagepapir og lad det afkøle.
  4. Hak de karamelliserede nødder groft og brug det som drys på marengskagen.

Sådan laver du marengskage

  1. Hak chokoladen groft og smelt den i en skål over vandbad.
  2. Afkøl den smeltede chokolade en smule.
  3. Pisk 2½ fløde til skum og vend chokoladen heri.
  4. Pisk 1½ dl piskefløde til toppen af marengskagen.

Sådan laver du marengskage

  1. Smør chokoladecremen ud på en marengsbund og læg den anden marengsbund ovenpå.
  2. Kom flødeskum på toppen og drys med nøddecrunch og blåbær.
  3. Pynt med mynteblade.

Tip

Bag dine marengsbunde dagen inden de skal anvendes, og opbevar dem i en lufttæt beholder, så de holder sig sprøde.