Mazarin med chokoladeganache
Sød og saftig mazarinbund toppet med silkeblød chokoladeganache og havsalt. Enhver chokoladeelskers drøm.
ca. 10 personer
Ingredienser
- 100 g smør
- 100 g sukker
- 100 g mandelmel
- 50 g hvedemel
- 50 g revet marcipan
- 2 æg
- 200 g chokolade
- 1 dl piskefløde
- flagesalt
- rød skovsyre
- frysetørret solbærgranulat
- brombær
sådan gør du
- Tænd ovnen på 175 grader. Pisk smør, sukker, mandelmel, hvedemel, revet marcipan og æg sammen.
- Fordel dejen i en smurt springform ca. 22 cm i diameter – gerne med løs bund. Bag kagen i ovnen i ca. 15 min., til den er gyldenbrun.
- Hak chokoladen groft, og kom den i en skål. Lun fløden, og hæld over chokoladen. Rør rundt, indtil ganachen samler sig og får en smuk blank overflade.
- Fordel ganachen på den afkølede kage, og drys med havsalt. Stil kagen køligt mindst 4 timer eller natten over.
- Pynt kagen med skovsyre, frysetørret solbærgranulat og brombær inden servering.