Medaljer med mascarpone-lime-creme

Medaljer med mascarpone-lime-creme

Godt hjemmebagværk bringer altid glæde. Byd venner, familie eller naboer på sprøde medajler.

8-10 stk.

Ingredienser

  • Arbejdstid: 45 min.
  • Hviletid: ca. 30 min.
  • Bage-/kogetid: ca. 20 min.
  • 300 g hvedemel
  • et drys fint salt
  • 100 g flormelis
  • 200 g smør
  • 1 æg (sammenpisket)
  • Mascarponecreme:
  • skal og saft af 1 lime
  • 250 g mascarpone (italiensk flødeost)
  • 2 spsk. flormelis
  • Glasur:
  • 100 g flormelis
  • ca. 2 spsk. vand
  • Pynt:
  • limeskal

  1. Smuldr mel, salt og flormelis med stykker af koldt smør, evt. i en foodprocessor. Saml dejen med sammenpisket æg. Læg dejen i køleskabet ca. 1 time.
  2. Rul dejen ud i ca. 2 mm’s tykkelse. Stik den ud med en rund udstikker eller et glas (6-7 cm i diameter) til 16-20 kager. Læg dejcirklerne på bagepapir, og bag dem ca. 10 min. i en 175 grader varm ovn.
  3. Creme:
  4. Lav strimler af limeskal, eller riv skallen fint. Pres saften af limen, og rør den sammen med mascarpone, flormelis og halvdelen af limeskallen.
  5. Rør ingredienserne til glasuren sammen, og pynt halvdelen af kagerne med glasur. Fordel cremen på resten af kagerne, og kom en kage med glasur på toppen. Pynt med resten af limeskallen.