Mini-hindbærsnitter

Mini-hindbærsnitter

Små fine hindbærsnitter - den perfekte lille lækkerbisken til en kop kaffe eller te.

16 stk.

Ingredienser

  • 175 g smør
  • 250 g hvedemel
  • 1/4 tsk. hjortetakssalt
  • 2 æggeblommer
  • 50 g flormelis
  • Fyld:
  • 1 dl hindbærmarmelade
  • Pynt:
  • 2 dl flormelis
  • 2 spsk. vand
  • kagekrymmel

  1. Smuldr smørret i hvedemelet. Tilsæt hjortetakssalt, æggeblommer og flormelis. Saml dejen, og pak den ind i plastfilm. Lad den hvile 30 min. i køleskab.
  2. Del dejen i 2, og rul hvert stykke dej ud til et rektangel (12 cm bred, 35 cm lang og ½ cm tyk). Læg den ene dejplade over på en plade med bagepapir. Fordel hindbærmarmeladen over. Læg den anden dejplade over.
  3. Bag kagen ved 180 gr. i ca. 20 min. på midterste ovnribbe.
  4. Rør glasuren sammen, og smør den på kagen, mens den stadig er varm.
  5. Drys med farvet kagekrymmel.
  6. Skær kagen i ca. 16 små snitter, og lad dem køle af.