Mageløse mokka-eclairs - mums!
Eclairs er små vandbakkelser fyldt med skøn creme. Prøv denne opskrift på fine eclairs, der er fyldt med den lækreste mokkacreme. Server de lækre hjemmelavede vandbakkelser fyldt med en skøn mokkacreme til søndagens kaffebord, fødselsdagen eller andre festlige lejligheder. Opskriften på mokka-eclairs får du her:
12 stk.
Ingredienser
Vandbakkelser:
- 1½ dl vand
- 75 g smør
- 1 knsp. salt
- 1 spsk. sukker
- 90 g hvedemel
- 2 æg
Mokkacreme:
- 2 blade husblas
- 2½ dl mælk
- 4 æggeblommer
- 1 stang vanilje
- 3 spsk. sukker
- 1 spsk. majsstivelse
- 1 spsk. instant kaffe
- 1 spsk. kogende vand
- 1 dl piskefløde
Pynt:
- 3 dl flormelis
- 3 spsk. stærk kaffe
- 1½ dl piskefløde
- 3-4 spsk. hakket mørk chokolade
Sådan gør du:
- Vandbakkelser: Kog vand og smør sammen i en gryde med salt og sukker. Rør hvedemelet i, og pisk, til dejen slipper gryden. Tag gryden fra varmen. Køl lidt af.
- Pisk æggene i lidt efter lidt med en håndmikser. Dejen må ikke flyde ud på pladen, så hold evt. lidt æg tilbage.
- Sæt dejen på bagepapir på en plade med en sprøjtepose med stor stjernetylle i 8 cm lange og 3 cm brede kager. Bag dem ved 225 gr. i 15-20 min. Afkøl kagerne.
- Mokkacreme: Udblød husblassen i koldt vand i 10 min. Pisk mælk, æggeblommer, vaniljekorn, sukker og majsstivelse sammen i en gryde. Bring cremen til kogepunktet under omrøring.
- Lad cremen småboble ca. 1 min., mens der røres. Tag den fra varmen. Knug vandet af husblasbladene. Tilsæt i den varme creme, og rør, til de er smeltet.
- Udrør kaffepulveret i kogende vand, rør det i cremen. Hæld cremen i en skål, og drys med lidt sukker. Køl af i køleskab.
- Pisk fløden til skum. Pisk cremen igennem med håndmikseren. Vend flødeskummet i. Fyld kagerne med mokkacremen.
- Pynt: Rør flormelis med kaffen til en tyk glasur. Pynt kagerne med glasur, flødeskum og mørk chokolade.
De bedste opskrifter til fødselsdag
-
Kagemand: Bag en kageklovn
-
Kagekone af hindbærsnitte
-
Fødselsdagsboller - nem opskrift
-
5 fantastiske fødselsdagskager
-
Sørøverskib af vandbakkelse
-
Fødselsdagskringle
-
Fødselsdag: Fif til fine frugtkreationer
-
Lagkager til store og små
-
Hip hip hurra: Bag en festlig kagekone
-
Skøn lagkage med masser af slik: Slikelskerens lagkage
-
Klassisk fødselsdagslagkage - vores bedste opskrift
-
Fødselsdagsboller: De fineste ballon-boller
-
Flaglagkage med rom-smørcreme
-
Flagsmåkager med hvid chokolade
-
Lagkage med jordbær og nougatcreme