Mørbrad med ricottafyld
En klassisk mørbrad er altid godt. Prøv evt. denne opskrift med ricottafyld.
Ingredienser
- Arbejdstid: 40 min.
- Stegetid i alt: ca. 25 min.
- 2 små svinemørbrader
- salt og peber
- 2 spsk smør
- 1 spsk olie
- Fyld:
- 200 g ricotta (fås i supermarkeder)
- 1 spsk finthakket merian
- 2-3 spsk finthakket persille
- 1 lille finthakket løg
- 2 spsk fløde
- salt og peber
- Flæk hver mørbrad halvt igennem og bank dem lidt fladere med håndroden. Drys dem med salt og peber.
- Rør fyldet sammen og læg det på den ene mørbrad. Læg den anden over og luk siderne med kødsnor eller med nåle.
- Gnid mørbraderne på alle sider med salt og peber. Brun dem i smør og olie i en gryde. Dæmp varmen og steg dem videre i 20 min., vend dem, når halvdelen af stegetiden er gået.
- Lad dem trække nogle minutter, før snor eller nåle fjernes, og mørbraden skæres i tykke skiver.
- Kan f.eks. serveres med krydret grønsagsblanding.