Chokoladekage

Mudcake med baileyscreme og luftig glasur

Prøv denne overdådige chokoladekage med baileyscreme og luftig glasur.

10 personer

Total:40 minutter

Bunde:

  • 100 g mørk chokolade
  • 250 g smør
  • 450 g sukker
  • 2½ dl mælk
  • 4 æg
  • 300 g hvedemel
  • 1 dl kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • udskrabede korn af en vaniljestang eller 2 tsk. vaniljesukker
  • 300 g mælkechokolade
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl Baileys
  • ca. 1½ af de små bægre med pasteuriserede æggehvider
  • 1 tsk. citronsaft
  • 500 g flormelis

Sådan bager du kagen

  1. Hak den mørke chokolade fint. Rør smør, chokolade, sukker og mælk sammen i en gryde, til det er ensartet, men det må ikke koge. Kom blandingen i en stor skål, og afkøl det 15-20 min. Rør æggene i. Sigt hvedemelet i sammen med kakaopulver. Rør bagepulver og vanilje i
  2. Smør 2 springforme på 22 cm i diameter. Læg et udklippet stykke bagepapir i bunden af formene.
  3. Fordel halvdelen af dejen i hver form. Bag kagerne ved 175 gr. i ca. 40 min. på midterste ovnribbe. Stik et spid i kagerne, er der rå dej på, så bag kagerne lidt længere. Afkøl kagerne, og skær hver kage igennem til 2 bunde, så du i alt har 4 bunde.
  4. Hak mælkechokoladen. Kog piskefløden op i en gryde. Tag gryden fra varmen, tilsæt mælkechokoladen, og rør til mælkechokoladen er smeltet. Rør Baileys i. Afkøl cremen ved køkkentemperatur, til den er smørbar. Det tager ca. 3-4 timer.
  5. Fordel ⅔ af cremen mellem de 4 bunde. Fordel resten på kagens top og sider.
  6. Det er bedst at røre glasuren med en håndmixer eller på en køkkenmaskine. Pisk hviden lidt, inden du tilsætter citronsaft. Tilsæt flormelis. Pisk, til det er som marengs. Måske er du nødt til at tilsætte lidt ekstra æggehvide, hvis det virker for tørt.
  7. Pynt kagen med den luftige glasur. Lad det stivne et par timer. Bind evt. et silkebånd omkring.

Tip

Pynt kagen med kristtjørn og sølvkagedrys for at maksimere julestemningen.