Opskrift på muffins med æble og kanel

Muffins med æble og kanel

Lette, lækre og supernemme muffins, som ikke tager meget mere en 10 min at bikse sammen.

12

Ingredienser

  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 knivspids salt
  • 1 dl smagsneutral olie (f.eks. solsikke- eller vindruekerneolie)
  • 200 g sukker
  • 2 æg str. L
  • 60 g smeltet smør
  • 2 dl kærnemælk
  • 1-2 syrlige æbler i tynde både
  • kanelsukker

Sådan laver du muffins

  1. Bland mel, bagepulver, natron, kanel og salt. Pisk olie, sukker, æg og smør i en skål, til det er lyst og luftigt. Vend forsigtigt melet og kærnemælken i æggeblandingen. Her gælder det om at røre så lidt som muligt, så snart ingredienserne er løseligt blandet. Jo mindre du rører, jo luftigere og lette bliver dine muffins. Det gør ikke noget, at dejen ser lidt klumpet ud – tværtimod skal den faktisk helst være det.
  2. Fyld muffinsformene ca. to tredjedele op, vend æblebådene i kanelsukkeret og stik 1-2 både i hver muffin, så toppen stikker lidt op. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 20-25 min, indtil de er gyldne og ikke giver efter, når du forsigtigt trykker på dem.
  3. Muffins er bedst samme dag, de er bagt, men kan også fint holde sig friske til dagen efter i en lufttæt beholder. Egner sig også fint til at komme i fryseren.