Muslinger med spidskål og dildolie

Muslinger med spidskål og dildolie

Vildt lækker opskrift på muslinger med spidskål og dildolie.

MUSLINGER MED SPIDSKÅL OG DILDOLIE

Tid: ca. 30 min.

(4 pers.)

2 kg blåmuslinger

½ spidskål

2 skalotteløg

4 kviste bredbladet persille

2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

1 fed hvidløg

2 dl tør hvidvin

2 dl bouillon

3 dl fløde

Dildolie:

1 bundt dild

1 dl olivenolie

1. Rens muslingerne godt under rindende vand, og fjern skægget. Kasser de muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod kanten af vasken.

2. Fjern de yderste blade og stokken fra kålen. Snit kålen. Hak skalotteløgene fint. Skyl og tør persillen.

3. Varm olien op i en stor gryde. Steg spidskål, løg og presset hvidløg et øjeblik, uden at de tager farve. Tilsæt muslinger og persille, og hæld hvidvin ved. Damp muslingerne under låg i ca. 5 min., til de åbner sig.

4. Tilsæt bouillon og fløde, og kog op. Tag gryden af varmen, og krydr med salt og peber.

5. Hak dilden, og rør med olivenolie. Dryp olien over muslingerne ved servering. Server med sprød baguette og kølig hvidvin.

SE OGSÅ: Kogte jumfruhummere med hjemmerørt mayonnaise

SE OGSÅ: Edamame-salat med kammuslinger

SE OGSÅ: 7 lækre opskrifter med skaldyr og muslinger