Nem salat med pulled and og granatæble

Nem salat med pulled and og granatæble

Pulled and smager himmelsk og er nem at lave. Prøv pulled and i en lækker salat med granatæble, der både er skøn til aftensmad og på julefrokostbordet.

4 personer

Ingredienser

  • 1 andebryst
  • ½ liter bouillon
  • salt og peber
  • 2 spsk. olivenolie
  • 3 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. ahornsirup
  • 200 g grønne bønner
  • 250 g rød- eller alm. spidskål
  • 1 hjertesalat
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 4 spsk. ekstra jomfruolivenolie 
  • 2 spsk. æble- eller hvidvinseddike
  • 1-2 tsk. skalotteløg i meget små tern
  • salt og peber
  • 50 g fetaost
  • 1 spsk. olivenolie
  • granatæblekerner af ½ granatæble
  • godt brød

Sådan gør du:

  1. Kog andebrystet 1 time i bouillon. Tag kødet op, og afkøl det, til det er lunkent.
  2. Fjern fedtet, og riv kødet i mindre stykker med et par gafler til pulled and.
  3. Nip bønnerne. Kog dem 5 min. i letsaltet vand. Afdryp og afkøl dem i en si.
  4. Snit spidskålen og hjertesalaten fint. Kom lune bønner, spidskål og salat på et fad.
  5. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og vend den i salaten.
  6. Steg andekødet i olie, sojasauce og ahornsirup nogle min. på en pande.
  7. Fordel andekødet og smuldret fetaost over salaten. Drys granatæblekerner over salaten.