Nemme cheesecakes med mango og oreo
Disse cheesecakes med mangokompot og oreo er nemme at lave, og så kan de bruges som små og søde portionsanrettede desserter.
6 personer
Ingredienser
- 1 stor eller 2 små mangofrugter
- ½ dl vand
- ½ dl citronsaft
- 150 g sukker
- 4 past. æggeblommer, svarer til 2 små bægre
- 50 g flormelis
- 2 tsk. reven usprøjtet citronskal
- 1½ dl piskefløde
- 250 g mascarpone eller naturel flødeost
- 200 g oreos
Sådan gør du
- Skræl mangoerne, og skær kødet i tern. Kog dem op i en gryde med vand, citronsaft og sukker ca. 5 min. Afkøl kompotten.
- Pisk æggeblommer, flormelis og citronskal cremet.
- Pisk fløden til skum, og pisk mascarpone i. Vend skummet i æggemassen.
- Miks orios i en foodprocessor, og fordel halvdelen af kiksekrummerne i portionsglas.
- Fordel halvdelen af mascarponeblandingen over. Fordel halvdelen af mangokompotten over. Kom resten af oreoblandingen og mascarponeblandingen over, og slut med mangoblandingen.
- Lad evt. kagerne trække et par timer tildækket i køleskab.