Nemme knækbrød

Nemme knækbrød

Disse knækbrød er supernemme at lave og rigtig gode, hvis du ikke er storsulten om morgenen – spis et par stykker med f.eks. et par tynde skiver ost på.

15 stk. knækbrød

Ingredienser

  • Nemme knækbrød
  • 15 g græskarkerner
  • 25 g hørfrø
  • 20 g solsikkekerner
  • 75 g havregryn
  • 75 g grahamsmel
  • 0,5 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl vand
  • 1 spsk olivenolie
  • æg til pensling
  • sesamfrø eller birkes til pynt

Sådan laver du nemme knækbrød

  1. 1. Kom kerner, frø, havregryn, mel, salt og bagepulver i en skål og tilsæt vand og olie. Rør det hele godt sammen – dejen skal være en smule klistret.
  2. 2. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og rul den, indtil den er ca. 3 mm tyk. Fjern det øverste stykke papir, og skær dejen ud i passende knækbrødsstørrelse, enten firkantede, runde eller som stjerner. Læg dem på en bageplade med papir. Pensl dem med æg, og drys med sesamfrø eller birkes.
  3. 3. Bag knækbrødene i ca. 20 min ved 200 grader, og opbevar dem i en tætsluttende beholder.
  4. [65 kcal pr. knækbrød]
  5. Se også opskrift på Grove vafler med kanel
  6. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter