Nøddekernebrød
Lækkert brød perfekt til suppe og sandwich
20 stk.
Ingredienser
- 25 g gær
- 7 dl lunkent vand
- 1 spsk salt
- 1 spsk olivenolie
- 2 spsk honning
- 50 g ristede, salte græskarkerner
- 50 g ristede, afskallede, grofthakkede hasselnødder
- 500 g fuldkorns Manitobamel fra Skærtoft Mølle
- 500-600 g fintsigtet ølandshvede
Sådan gør du:
- Rør gæren ud i det lune vand, tilsæt salt, olie, honning samt kerner og nødder. Rør de to melsorter i dejen lidt efter lidt. Rør, til du har en fast, men fugtig dej og lad den hæve tildækket et par timer ved køkkentemperatur.
- Hæld og flad dejen ud på en plade med bagepapir, rids den i 20 ruder og lad brødet efterhæve i 10-20 min., før det bages gyldent og sprødt i ovnen ved 250° i 15-20 min.
- Tip! Dejen kan også tilberedes med koldt vand og hæve i køleskabet natten over.
- Energi pr. stk.: 210 kcal, fedt 18%, protein 12%, kulhydrat 70%