Lad det simre: 4 lækre gryderetter

Lad det simre: 4 lækre gryderetter

På denne tid af året findes der næppe noget bedre end simreretter. Lad deres forførende dufte brede sig, mens familie og venner indfinder sig til efterårshygge omkring bordet.

NORDISK OKSERAGOUT 

Der er gæstemad og efterår i gryden, når vi serverer okseragout med svampe, flødesauce og perlespelt.

Tid: ca. 30 min. plus stege/kogetid (4 pers.)

600 g oksekød i tern, f.eks. tykkam eller bov

2 spsk. hvedemel

salt og peber

2 løg

25 g smør

3 spsk. balsamicoeddike

4 dl oksebouillon

3 enebær

2 kardemommefrø

1 laurbærblad

2 dl piskefløde

250 g svampe

1 spsk. olivenolie

1 bundt persille

Tilbehør:

3 dl perlespelt

ribsgele

1. Vend kødet i mel tilsat salt og peber.

2. Skær løgene i skiver.

3. Varm smørret i en gryde, og brun kødet i to omgange.

4. Tilsæt løg, og vend rundt. Tilsæt balsamicoeddike, og lad det koge væk. Tilsæt bouillon og krydderier, og læg låg på gryden. Lad kødet simre ved svag varme, til det er mørt, ca. 1½- 2 timer.

5. Kog perlespelt som angivet på emballagen.

6. Tag kødet op, og hold det varmt. Kog saucen op, og tilsæt fløde. Kog saucen ind til passende konsistens. Smag til med salt og peber, og kom kødet tilbage i saucen.  

7. Rens svampene. Varm olien på en pande, og rist svampene ved god varme, til de er møre. Krydr med salt og peber, og vend svampene med persille.

8. Drys svampe over ragouten, og server med kogt perlespelt og ribsgele.

FÅ FLERE OPSKRIFTER PÅ NÆSTE SIDE

LANGTIDSSTEGT LAM MED CHILI OG SØDE KARTOFLER

Resultatet af langtidsstegning er kød, der er så mørt og saftigt, at det er hele ventetiden værd. De søde kartofler tilberedes ved lammet, så de absorberer den skønne saft og kraft fra kødet.

Tid: ca. 30 min. plus stegetid (4-6 pers.)

1 lammekølle ca. 2,5 kg

salt og peber

2 løg

1 rød chili

2 fed hvidløg

1-2 spsk. olivenolie

2 spsk. eddike

4 kviste salvie

2 laurbærblade

½ liter bouillon

1 kg søde kartofler

1. Tænd ovnen på 225 grader.

2. Rids overfladen af køllen med en skarp kniv. Krydr godt med salt og peber. Læg lammekøllen i et smurt ovnfast fad, og brun den i ovnen i ca. 20 min.

3. Skær løgene i skiver. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Varm olien i en lille kasserolle, og steg løg sammen med chili og presset hvidløg, uden at de tager farve. Hæld eddike på, og lad det fordampe. Tag gryden af varmen.

4. Når lammekøllen er brunet, tages fadet ud af ovnen. Sænk temperaturen til 170 grader. Kom de stegte løg og chili med i fadet til lammekøllen sammen med salvie og laurbærblade. Hæld bouillon ved, og stil fadet tilbage i ovnen.

5. Steg lammekøllen i 1½ time.

6. Skræl de søde kartofler, og skær i både. Kom kartoflerne ned i fadet til lammekøllen, og steg i yderligere 30 min., til kartoflerne er godt møre, og kødet er så mørt, at det falder fra benet. Lammekøllen skal stege i alt 2 timer ved 170 grader. Server lammekødet med søde kartofler, væde og kålsalat (se opskriften ved at bladre videre frem). 

FÅ FLERE OPSKRIFTER PÅ NÆSTE SIDE

KÅLSALAT MED ÆBLER OG SENNEPSDRESSING FÅ FLERE OPSKRIFTER PÅ NÆSTE SIDERØDVINSBRAISERET KALV MED ESTRAGONMOS
Braisering af kød FÅ FLERE OPSKRIFTER PÅ NÆSTE SIDEKYLLING I GRØN KARRY