Nu kan du drikke gourmet-øl på Burger King

Nu kan du drikke gourmet-øl på Burger King

Måske er Mikkeler øl og en burger fra Burger King ikke det første makkerpar, du kommer i tanke om, når du tænker øl, sommer og friskgrillede burgere. Men det kan du faktisk godt begynde på nu…

For fra den 24. juni kan du nemlig skippe milkshaken og i stedet nyde en iskold alkoholfri Mikkeler øl sammen med din burger.

Den nye øl hedder The King’s Cup og er en frisk, fyldig og alkoholfri sommerøl, der får selskab af to helt nye burgere fra Burger Kings World Gourmet-serie. De to nye burgere i serien er en Argentinian Grill, der laves med chimichurri, bacon og cheddarost, og en French Cheese, der laves med smeltet fransk Florental-ost, sennepsdressing og karamelliserede løg. Og de internationale burgere får altså selskab af en pæredansk øl. 

”Det er virkelig spændende og fuldstændig nyt i fastfood-verdenen at kunne tilbyde både velsmagende burgere og rigtig håndværksøl til et bredt publikum. Samarbejdet med Mikkeller falder helt naturligt, og burgere og øl er jo et oplagt match. Og da øllen er alkoholfri, er det en sjov og uforpligtende nydelse – helt i tråd med vores ånd”

Daniel Schröder, marketingchef for Burger King i Danmark.

Og hos ølproducenten glæder de sig også over samarbejdet:

"Med dette samarbejde, som jeg synes er sjovt og inkluderende, når vi et større publikum og får mulighed for at dele en smagsoplevelse, der normalt er forbeholdt barer og gourmetrestauranter"

Mikkel Bjergsø, stifter og direktør i Mikkeller

Den nye øl serveres i flot designede dåser, der prydes af Mikkellers velkendte tegnede figurer Henry og Sally. Selvfølgelig i Burger King uniform.

Den nye øl og de to gourmetburgere er på menukortet fra den 24. juni hos alle Burger King restauranter i Danmark og Sverige.