Nutellarulle

Nutellarullen der giver dig energi efter træning

Dejlig sød og sprød snack, der indeholder både protein og kulhydrat, som er vigtig for dig lige efter træning.

10 skiver

Ingredienser

  • 100 g abrikoser, tørrede
  • 60 g mandelmel
  • 2 spsk kokosolie
  • 125 g sukkerfri nutella, f.eks. Cavalier
  • nøddecreme
  • 75 g kokosmel
  • 3 spsk kakaopulver
  • ½ tsk salt
  • 5-8 dråber romessens
  • 50 g kakaoproteinpulver, f.eks. fra Frk. Skrump eller Sun Warrior
  • evt. 1 -3 spsk vand
  • 30 g mandelflager

Sådan gør du

  1. 1/ Kog abrikoserne i vand i en gryde i ca. 10 min, til de er møre. Abrikoserne skal bare lige akkurat være dækket med vand.
  2. 2/ Hæld næsten alt vandet fra abrikoserne, lad ca. 1/2 dl blive, og blend dem med en stavblender.
  3. 3/ Rør alle ingredienserne sammen i en skål. Tilsæt evt. lidt vand, hvis der er behov for det. Massen må ikke være for tør.
  4. 4/ Rul massen til små kugler eller en lang rulle (rul evt. i bagepapir). Vend rullen i mandelflager. Stil rullen på køl i et par timer, inden du spiser den. Skær rullen i 10 skiver. Opbevares på køl.
  5. [250 kcal og 8 g protein pr. skive]
  6. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter
SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Røde muffins med hvid flødeostecreme