Nytårstorsk

Nytårstorsk til forret

Den klassiske nytårstorsk - skal du servere torsk til nytår, så se med her:

Nytårstorsk til 4 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 30 min.
  • Koge/stegetid: 25 min.
  • Ikke fryse-egnet
  • (4 personer)
  • 1 l vand
  • 1 spsk salt
  • 2 hel sort peber
  • 1 laurbærblad
  • 1 skalotteløg
  • 1/2 spsk eddike
  • 1 stykke torsk (med skind og ben, ca. 500 g)
  • Endvidere:
  • 4 skiver bacon
  • 4 skiver rugbrød
  • 4 spsk dijonnaise (sennepsmayonnaise)
  • 4 skiver syltet rødbede
  • 1 stk frisk peberrod
  • 1 spsk kapers
  • 2 spsk persille (hakket)

  1. Sæt en gryde over at koge med vand, salt, krydderier, det pillede skalotteløg skåret i kvarte og eddike.
  2. Læg torskestykket i kogevandet, og lad det netop nå kogepunktet igen.
  3. Tag gryden af blusset, læg låg på gryden og lad fisken trække i lagen i ca. 20 min.
  4. Tag torskestykket op med en hulske, træk skindet af og del fisken.
  5. Steg baconskiverne sprøde på en tør pande, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  6. Udstik rugbrødet i 4 cirkler og rist dem let på en pande med lidt smør.
  7. Læg dem på tallerkner og anret med dijonnaise, torsk (lun eller kold), bacon, rødbedestrimler, høvlet peberrod, kapers og hakket persille.