Ølandspizza
Prøv en pizza, der er både sund og nærende.
2-3
Ingredienser
- Dej:
- Ca. 2 dl vand
- 25 g gær
- ½ tsk salt
- ½ tsk honning
- 250 g ølandshvedemel
- Tomatsauce (kan også bruges som sauce til ris eller quinoa):
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk olivenolie
- 500 g små cherrytomater
- 1 tsk agavesirup/ahornsirup
- 1 tsk citronsaft
- 1 tsk havsalt
- 2 spsk oregano
- 2 spsk timian
- 125 g mozzarella
- 2 kviste frisk timian
- 2 stængler frisk oregano
Sådan gør du
- Kom vand, gær og salt i en skål, og rør rundt, til gæren er opløst. Tilsæt honning og mel, og rør. Ælt godt, og tilsæt mere mel, hvis dejen er for klistret. Form dejen til 8 små boller. Tryk hver bolle ud til runde, flade brød på størrelse med din pande. Steg hvert fladbrød på en varm, tør pande i ca. 1 min på hver side. Pil og hak løg og hvidløg fint, og sauter dem i en gryde med olivenolien i få min. Hak tomaterne (gem lidt til pynt), og kom dem i gryden. Lad simre, til tomaterne falder sammen. Tilsæt agavesirup, citronsaft og salt, og rør rundt. Kom oregano og timian i gryden, og blend saucen, til konsistensen er jævn. Kom 4 spsk tomatsauce på et fladbrød. Riv mozzarellaen i stykker, og læg oven på tomatsaucen. Pynt med frisk timian, oregano, havsalt og halverede tomater. Bag pizzaen i ovnen ved 200 grader, til osten tager farve, ca. 20 minutter.
- ca. 290 kcal
PRØV OGSÅ: Linsesuppe med græskar