Omelet med basilikum, forårsløg & laks
Skift de hurtige kulhydrater ud med de langsomme fra f.eks. fuldkornsrugbrød. Og spis dem sammen med sundt fedt fra f.eks. laks
4
Ingredienser
- 6 æg
- 3 spsk vand
- salt, peber
- 1 håndfuld, groftskåret basilikum
- olivenolie til stegning
- 1 bdt. forårsløg
- 150 g røget laks i skiver
- 4 skiver ristet fuldkornsrugbrød
Sådan gør du:
- Pisk æggene med vand, salt og peber og bland basilikum i. Steg æggemassen i en større pande eller steg den som fire små individuelle omeletter og server med forårsløg, røget laks og ristet rugbrød. KRØLLEDE FORÅRSLØG: Skær forårsløgene i tynde strimler på langs, læg dem i en skål koldt vand og sæt dem i køleskabet et par timer, så krøller de flot.
- Energi pr. pers.: 390 kcal, fedt 35%, protein 28%, kulhydrat 37%