Opskrift på omelet med spinat og svampe

Omelet med spinat og svampe

2

Ingredienser

  • 75 g spinat
  • 100 g blandede svampe fx champignon, østershatte, kantareller mv.
  • 10 g smør
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 4 æg
  • 1½ spsk piskefløde
  • salt og peber
  • lidt smør og olivenolie til stegning
  • 2 spsk groftrevet parmesan
  • lidt ekstra parmesan
  • 2 spsk persille, hakket
  • Tilbehør: Brød og salat.

Sådan gør du

  1. Skyl spinaten grundigt og sving det fri for vand i en sigte eller i en salatslynge. Skær svampene i mindre stykker, og rist dem på en pande med lidt smør og hvidløg. Tag svampene af panden og steg spinaten et kort øjeblik indtil det falder sammen. Krydr med salt og peber og vend de stegte svampe sammen med spinaten, og kom det på en tallerken. Pisk æggene sammen med piskefløde, salt og peber.
  2. 1. Kom lidt olivenolie og smør på en varm pande, og lad det blive gyldent. Hæld halvdelen af æggemassen herpå (så du får to omeletter).
  3. 2. Lad æggemassen sætte sig en smule, ca. 2 min. Kom halvdelen af spinat-svampefyldet på panden, drys med 1 spsk revet parmesan og lad det fortsat varme nogle minutter.
  4. 3. Fold herefter 1/3 del af omeletten ind over den resterende del og lad det stege 2-3 min. Fold herefter den allerede foldede del videre indover omeletten, så den ligger foldet langs kanten af panden og fylder 1/3 del af pandens størrelse.
  5. 4. Steg fortsat et par minutter, så du er sikker på, at den er gennembagt i midten. Bag herefter omelet nummer to efter samme fremgangsmåde.
  6. 5. Servér omelet med ekstra parmesan og hakket persille, og server brød og salat til.