Æg i cocotte med kartofler, løg, friske trøfler og trøffelolie
En luksuriøs udgave af en klassisk servering med æg
6
Ingredienser
- 2 spsk olie
- ca. 1 spsk smør
- 1 løg, skåret i små tern
- 2 bagekartofler, skåret i små tern
- salt og peber
- 6 store æg
- 1 hel sort trøffel, hvid, hvis du kan få det ca.
- 1 tsk trøffelolie til hver anretning
- tilbehør: 6 skiver godt brød + 2 spsk smør
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 175 grader, og varm olien op på en pande, tilsæt smørret, og svits løgternene, indtil de er bløde og gennemsigtige. Tilsæt kartoffelternene på panden, og skru op til medium høj varme, lad dem stege på panden, mens de vendes jævnligt, indtil de er akkurat møre og let gyldne.
- Smør 6 små, ildfaste forme med blødt smør, og læg 1-2 skefulde af løg-kartoffelblandingen i hver form. Slå forsigtigt et æg ud i formen, pas på, at blommen ikke går i stykker. Drys med salt og friskkværnet peber. Fyld et stort ildfast fad ¾ op med vand, og sæt de små forme heri, flyt forsigtigt det store fad ind på ovnens midterste rille. Bag æggene i 20 min, de skal bævre lidt, når du tager dem ud af ovnen, og blommen skal stadig være blød.
- Top med helt tynde skiver af frisk trøffel, alternativt kan den rives på et fint rivejern, og dryp med trøffelolien. Skær skorpen af brødskiverne, og skær så skiverne i stave, som steges sprøde i smørret. Servér æggene med brødstave til.
PRØV OGSÅ: Hvid chokolade-hasselnøddesmør