Auberginelasagne med tomat og mozzarella
Aubergine har næsten samme fylde som kød og er derfor velegnet som fyld i en vegetarlasagne.
Lasagne 4 personer
Ingredienser
- Auberginelasagne med tomat og mozzarella
- 2 auberginer
- salt
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 3-4 kviste timian + ekstra til at komme oven på lasagnen.
- 1 dåse hakkede flåede tomater
- 1½ spsk tomatpure
- 2 dl vand
- 2 små grønne squash eller
- 1 lidt større
- 1 pakke friske lasagneplader
- 150 g revet mozzarella
- Tilbehør: grøn salat og oliven
- Auberginelasagne med tomat og mozzarella
Sådan laver du auberginelasagne med tomat og mozzarella
- Skær auberginerne i skiver på langs, og drys med lidt salt. Lad dem trække 25-30 minutter.
- Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Steg løg og hvidløg møre i en gryde med lidt olivenolie. Tilsæt timian, hakkede flåede tomater, tomatpure og vand, og lad det simre 15 minutter.
- Skyl aubergineskiverne fri for salt f.eks. i en sigte, og dup dem fri for vand på et rent viskestykke. Pensel aubergineskiver med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber.
- Grill dem 2 minutter på hver side.
- Skær squashen i skiver.
- Kom lidt tomatsauce i bunden af et ovnfast fad, og kom et lag squashskiver, et lag grillede aubergineskiver, revet ost og friske pastaplader på. Gentag et par gange, og slut med sauce, squash, auberginer, revet mozarella og frisk timian. Bag lasagnen 25-30 minutter ved 200 grader.
- Server lasagnen med en grøn salat og oliven.