Bedste Fødselsdagsboller opskrift

Fødselsdagsboller - nem opskrift

Bløde og luftige boller passer perfekt til en fødselsdagsfest – eller blot en hyggelig komsammen. Med denne opskrift kan du nemt lave lækre, luftige teboller med en blank overflade til fødselsdagen.

Ca. 14 stk.

Ingredienser

  • 75 g smør
  • 2½ mælk eller vand
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 3 spsk. sukker
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • ½ tsk. salt
  • 500-550 g hvedemel

Endvidere:

  • evt. 50-100 g rosiner
  • 1 æg til pensling

Tilbehør:

  • Smør og marmelade

Sådan bager du fødselsdagsboller

  1. Smelt smørret, og hæld det i en dejskål. Tilsæt lunkent (maks. 37 grader) mælk eller vand.
  2. Rør gæren ud i væsken, og tilsæt æg, sukker, kar - demomme og salt. Tilsæt melet (hold lidt tilbage, og ælt dejen, til den er glat og smidig. Lad den hæve tildækket til dobbelt stør - relse – ca. 1 time).
  3. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og ælt evt. rosiner i det hele eller halvdelen af dejen. Form dejen til en pølse, og del den i 14 ens stykker. Form dem til boller, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve tildækket i ca. 30 min.
  4. Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Pisk ægget sammen med 1 spsk. vand, og pensl bollerne.
  5. Bag bollerne i ca. 15 min., til de er gyldne og gennem - bagte. Sæt dem til afkøling på en rist, og nyd dem friskbagte med smør.