Frikadeller med stuvet hvidkål og agurkesalat
Klassisk aftensmad, som mormor lavede den.
4
Total:1 time
Ingredienser
- 600 g hakket kalv og flæsk
- 1 stort løg, revet
- 15 g salt
- 1 spsk groftkværnet peber
- 1 æg
- ½ dl mælk
- 2 spsk rasp
- smør til stegning
- Agurkesalat
- 3/4 dl æbleeddike
- ½ dl vand
- 1 dl sukker
- 1 tsk salt
- 1 agurk
- Stuvet hvidkål
- 500 g hvidkål
- 50 g smør
- 50 g mel
- 5 dl af kogevandet fra kålen
- salt og peber
- 1 tsk revet muskatnød
Sådan gør du:
- Rør alle ingredienser til frikadellerne sammen, og sæt farsen i køleskabet i ca. ½ time.
- Form farsen til frikadeller, og steg dem i ca. 6 minutter på hver side i lidt smeltet smør.
- Til agurkesalaten kog eddike, sukker og vand op i en lille gryde. Skær agurkerne i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Hæld den kogende lage over, og lad agurkesalaten trække frem til den skal serveres.
- Snit hvidkålen groft, og kog den i vand med salt i ca. 10 minutter. Hæld vandet fra og over i en skål. Smelt smørret i en gryde, og rør melet ud heri. Tilsæt 5 dl af kogevandet, og pisk godt mens jævningen tykner. Lad sovsen simre i 10 minutter, og smag til med salt, peber og muskatnød. Vend nu den kogte kål i, og server sammen med frikadeller og agurkesalat.