Fuldkornstærte med laks og rødbede

Fuldkornstærte med laks og rødbede

Sundt, mættende og helt igennem lækkert. Vil du have en mere fedtfattig tærtebund, så skift smørret ud med tilsvarende mængde yoghurt naturel.

4

Total:55 minutter

Ingredienser

  • Tærtebund:
  • 125 g smør
  • 125 g hvedemel
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • ½ tsk salt
  • 2 spsk vand
  • Fyld:
  • 250 g frisk laks
  • 100 g feta
  • 3 små rødbeder, f.eks. bolchestribede, skåret i tynde skiver
  • 2 stængler mynte, finthakket
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • salt og peber

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Smuldr smørret i mel og salt, tilsæt vand og ælt dejen hurtigt sammen. Hvis du bruger en foodprocessor, så kom alle ingredienserne i den, og kør nogle sekunder, indtil dejen samler sig og er smidig og blød. Form den til en kugle, læg den på et meldrysset bord og rul den forsigtigt ud, indtil den passer til din tærteform. Forbag tærtebunden i ca. 20 minutter, og tag ud.
  2. Fjern skindet på laksen, og skær kødet ud i små tern. Læg laksestykkerne på den forbagte tærtebund, smuldr feta og mynte henover og læg rødbedeskiverne ovenpå.
  3. Rør æg, mælk, salt og peber sammen, og hæld det over tærtefyldet. Bag tærten i 30 minutter, og servér den lun.
  4. FÅ MERE inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter