Græskarkernebrød

Græskarkernebrød

Ingredienser

  • 2 brød:
  • 4,2 dl koldt vand
  • ½ dl surdej
  • 10 g gær
  • 400 g hvedemel
  • 140 g grahamsmel
  • 15 g salt
  • 100 g græskarkerner
  • lidt olie
  • 200 g hakkede græskarkerner

Sådan gør du

  1. Dag 1: Rør vand, surdej og gær godt sammen. Tilsæt hvedemel, grahamsmel og salt, og ælt dejen blank og elastisk. Ælt til sidst forsigtigt de hele græskarkerner i dejen. Kom dejen i en stor, oliesmurt skål med låg, sæt den i køleskabet, og lad den hæve i 24 timer.
  2. Dag 2: Vend dejen ud på et meldrysset bord, og drys den med de hakkede græskarkerner. Hak eller skær dejen i 2 lige store dele, og læg dem straks på en forvarmet bageplade med bagepapir.
  3. Bag brødene ved 250 grader i ca. 25 minutter. Flyt dem over på en bagerist, og lad dem køle af.