Grillkylling med hvidløgsyoghurt og sprød salat
Grillet kylling er et sikkert sommerhit. Her er den blevet vendt i en lækker marinade og serveret med sprød sommertopping og hvidløgsyoghurt.
Grillkylling med hvidløgsyoghurt og sprød salat til 4 personer
Ingredienser
- Grillkylling:
- 1 kylling
- 2-3 spsk tamari
- ¼ citron, saften heraf
- lidt salt
- 1 spsk olivenolie
- Hvidløgsyoghurt:
- 3 dl græsk yoghurt 10% eller yoghurt naturel
- ½ tsk dijonsennep
- 1 fed hvidløg, finthakket
- salt og peber
- Topping:
- ½ rødløg
- 1 rød peberfrugt
- ½ potte frisk basilikum
- 1 spsk kapers
- 1 spsk lidt eddike
- f.eks. æbleeddike
- 3 spsk olivenolie
- Tilbehør:
- bitre salater med en god olie-eddike-dressing og fintrevet parmesan
Sådan laver du grillkylling
- Grillkylling: Parter kyllingen, og mariner med tamari, citronsaft, salt og olivenolie.
- Grill kyllingestykkerne, til de er gennemstegte cirka 30 minutter.
- Du kan også ovnstege kyllingestykkerne 40 minutter ved 200 grader, til de er færdigtilberedte.
- Hvidløgsyoghurt: Rør græsk yoghurt med dijonsennep, hvidløg, salt og peber.
- Topping: Pil og hak rødløget fint, og skær peberfrugten i små tern.
- Pluk og hak basilikum fint.
- Bland peberfrugt med løg, basilikum, kapers, æbleeddike og olivenolie.
- Kom peberfrugttopping over kyllingestykkerne, og server dem med hvidløgsyoghurt og sprød salat.