Grønlandske rejer med hvidløgsmayo og rugbrødscroutoner
Denne ret både sund, men også ideel til vægttab, samtidig med, at den er super delikat og næsen smager 'forbudt' med hvidløgsmayonnaisen.
Næringsindhold
- Energi pr. person:400 Kcal
1
Total:10 minutter
Ingredienser
- 1 pakke grøndlanske rejer fra frost
- 100 g hytteost
- 1,5 spsk mayonnaise
- 1 tsk grovkornet sennep
- 1/2 fed hvidløg
- evt. lidt frisk purløg
- 1 skive rugbrød
- 2-3 gulerødder
- evt. lidt citron og friske urter til pynt
Sådan laver du rejer
- Tø rejerne op ved at lægge dem i en skål og hælde kogende vand over. Lad dem trække i det varme vand nogle minutter. Rør undervejs. Hæld vandet fra.
- Rør hytteost, mayonnaise, sennep, fint revet hvidløg og fint hakket purløg sammen i en skål.
- Skær rugbrød i små tern og rist stavene på en tør pande i 2-3 min på hver side. Skræl gulerødderne og snit dem i stave.
- Anret rejerne og hvidløgsmayonaissen i hvert sit glas eller på en tallerken.
- Servér rugbrøds- og gulerodsstave til.
- Giv evt. ekstra smag med en skrive citron og evt. lidt friskhakket persille eller kørvel.
- Se også opskrift på Spaghetti med muslinger og hvidløgsbrødkrummer.