Grøntsagssuppe på bagte rodfrugter
Få bugt med både de knap så knasende grøntsager i bunden af skuffen og grøntsagsresterne fra dagen før.
Ingredienser
- 4 skiver brød, gerne tørt
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- 1,2 l kogende bouillon
- – hjemmelavet eller købt
- 600 g bagte rodfrugter, f.eks. rødbeder, kartofler og jordskokker
- 50 g smør
- salt, peber og æbleeddike til tilsmagning
- 1 dl cremefraiche 38%
Sådan gør du:
- Riv brødskiverne fra hinanden, og bag brødsmulderet sprødt i en 200 grader varm ovn i ca. 10 minutter. Dryp med olivenolie, drys med salt, og sæt til side.
- Kom kogende bouillon, smør og rodfrugter i en blender, og blend suppen rigtigt godt igennem. Du kan også blende med en stavblender direkte i gryden. Er dine rodfrugter rå, så kog dem møre i bouillonen, inden du blender. Smag til med salt, peber og eddike, og varm suppen igennem i gryden.
- Servér den varme suppe med cremefraiche og brødcroutoner på toppen.
SE OGSÅ OPSKRIFTEN PÅ: Kartoffeltortilla med grøn sauce