Guf til isvafler
Hjemmelavet guf kan sætte prikken over i’et på den færdigkøbte is. Og det er ikke spor svært, selv at lave hjemmelavet guf. Her får du opskriften på lækker guf.
Ca. 1/2 liter
Total:10 minutter
Ingredienser
- Guf til isvafler
- Arbejdstid: 10 min.
- Ikke fryse-egnet
- 1 bæger pasteuriserede æggehvider (1/2 dl =1 1/2 æggehvide)
- 75 sukker
- ca. 1/2 dl jordbærsaft eller anden rød saft (ufortyndet)
- evt. rød frugtfarve
Sådan laver du guf til isvafler
- 1. Pisk æggehviderne over et næsten kogende vandbad og tilsæt sukkeret lidt ad gangen.
- 2. Tilsæt saft og evt. rød frugtfarve.
- 3. Pisk, til skummet bliver blankt og glat – ca. 5 min. Tag det af varmen og pisk, til det er afkølet.
- 4. Serveres helst samme dag, men kan opbevares i en plastbøtte med låg i køleskabet i 1 døgn.
- 5. Server som topping på vafler med flødeis.
SE OGSÅ:Rabareris med crumble
Prøv også selv at lave:Pistacieis