Gulerodssuppe med granatæble & koriander
Gulerod og rodfrugter generelt indeholder en smule mere kulhydrat end andre grønsager, men de er til gengæld rigtig sunde. Gulerødder er fyldt med fibre, indeholder få kalorier og har et højt indhold betacaroten, som omdannes til A-vitamin i kroppen.
4
Ingredienser
- 33 g kulhydrat pr. person
- 1 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 2 rødløg
- 25 g frisk ingefær
- 3 tsk stødt spidskommen
- 2 tsk stødt koriander
- 500 g gulerod
- 200 g persillerod
- 1 ds. kokosmælk, 400 ml
- ca. 7 dl god grønsagsbouillon eller fond
- limesaft
- salt og peber
- Topping:
- kernerne fra 1 granatæble
- 1 bdt. koriander
- evt. dukkah
Sådan gør du:
- Varm olie op i en gryde. Hak hvidløg, løg og ingefær fint, og svits det i olien i ca. 2 minutter. Tilsæt spidskommen og koriander, og lad krydderierne ’brænde af’.
- Skræl og skær gulerødder og persillerødder i grove tern, og kom dem i gryden. Svits rødderne i 2-3 minutter, tilsæt så kokosmælk og bouillon. Lad suppen simre i 20-25 minutter. Hæld den over i en blender, og blend, indtil den er helt glat. Tilsæt mere bouillon, hvis du ønsker en tyndere suppe. Lad suppen koge op, og smag til med limesaft, salt, peber og evt. en smule chili, hvis du kan lide en spicy suppe.
- Servér suppen med granatæblekerner, hakket koriander og et drys dukkah.
- Opskriften er fra kogebogen Low carb - sund og slank med få kulhydrater