Sådan laver du en cocktail med iste: Skøn te- & citroncocktail

Sådan laver du en cocktail med iste: Skøn te- & citroncocktail

Lav en portion iste til køleskabet – og brug den til en sommerdrink med vodka og Grand Marnier. Se her, hvordan du laver en skøn sommercocktail med iste:

1 liter iste + 2 cocktails

Total:40 minutter

Arbejdstid:10 minutter

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • Iste:
  • 1 l kogende vand
  • 1½ spsk. sort te, f.eks. Assam eller Ceylon
  • 1 øko citron
  • 100 g sukker
  • 2 cocktails:
  • 1 dl iste
  • ½ dl vodka
  • ¼ dl Grand Marnier (appelsinlikør)
  • ca. 1 tsk. citronsaft

Iste:

  1. Hæld lidt kogende vand i en tepotte, så den er varm. Hæld vandet ud.
  2. Læg tebladene i tepotten evt. i et tefilter. Hæld kogende vand på teen, og lad den trække i ca. 5 min.
  3. Skær citronen ud i 4-5 stykker. Hæld den kogende te over citron og sukker, evt. igennem en si. Rør til sukkeret er opløst.
  4. Afkøl drikken i køleskab i 2-3 timer. Fisk citronstykkerne op.

Te- og citroncocktail:

  1. Rør kold iste med vodka og Grand Marnier, og smag til med citronsaft.
  2. Hæld cocktailen i 2 drinksglas med isterninger og evt. sugerør.