Kåljuice
Denne juice er fuld af kål. Jeg kan lide syren fra limen og de grønne æbler som modspil. Den smager af juice på den gode måde og giver straks følelsen af at blive ekstra stærk.
Ingredienser
- 4 glas
- 1 lime
- 200 g hvidkål
- 50 g ingefær
- 200 g grønkål
- 4 grønne æbler, gerne granny smith
Sådan gør du
- Skær skrællen af limen. Jeg skræller også ingefæren, hvis den ikke er økologisk (det er en smagssag). Kom to slags kål, æbler, lime og ingefær i juiceren, og juice det hele. Servér straks og gerne med masser af isterninger.
SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Lækker morgenjuice