Kokosmakroner med lime og chokolade

Kokosmakroner med lime og chokolade

Syrlig lime, sød chokolade og saftig kokos er en fantastisk kombination. Kokosmakronerne her bliver fantastisk lækre – og så er de nemme.

Ca. 15-20 kokosmakroner

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 200 g kokosmel
  • 50 g smeltet smør
  • 165 g kondenseret mælk – i dåse, fås i supermarkedet
  • 2 æg
  • økologisk limeskal, 1 tsk revet
  • 100 g chokolade, smeltet
  • 50 g kokosmel til pynt

Sådan laver du kokosmakroner:

  1. Forvarm ovnen til 180 grader på varmluft.
  2. Rør kokosmel, smør, kondenseret mælk, æg og limeskal sammen i en skål.
  3. Form små toppe af blandingen med to skeer, og sæt dem på en bageplade, beklædt med bagepapir.
  4. Bag kokosmakronerne i ca. 10-15 minutter, til de har fået lidt farve, og lad dem køle af.
  5. Smelt chokoladen over et vandbad, og dyp de afkølede makroner først i chokolade og derefter i kokosmel. Lad chokoladen stivne, gerne foran et åbent vindue, og servér.
PRØV OGSÅ:Saftig abrikoskage