Kylling i ratatouille

Kylling i ratatouille

Nemmere bliver det ikke. Alt ind i ovnen. Alt i et fad. Masser af grønt og masser af smag. Kort sagt: Din bedste ven i hverdagen.

4

Ingredienser

  • 1 økologisk kylling
  • olivenolie
  • salt
  • 1 squash
  • 1 aubergine
  • 2 rødløg
  • 500 g små stilktomater
  • 300 g kogte kikærter

Sådan laver du kylling i ratatouille

  1. Del kyllingen i 10 stykker (to overlår, to underlår, fire bryststykker, to vinger). Kom dem i et ovnfast fad. Gnid dem med lidt olivenolie, og krydr dem med salt. Steg kyllingen ved 250 grader i cirka 30 minutter. Vend den. Skær squash, aubergine og løg i grove stykker, og kom dem i fadet. Steg det hele i yderligere 15 minutter. Tilsæt kikærter og tomater, vend forsigtigt rundt i det hele, og tilsæt evt. mere olivenolie. Steg i yderligere 10 minutter, eller til grøntsagerne er smækre, og kyllingen gennemtilberedt. Server straks.
  2. TIP
  3. Du kan sagtens lave retten med færre – eller andre – grøntsager!
PRØV OGSÅ: Harissa