Kyllingelevermousse med sprødt brød og surt
Delikate hapsere med kyllingelever, som er en billig, men delikat spise, når det bliver transformeret til mousse, der kalder på sprødt og surt.
Kyllingelevermousse med sprødt brød og surt til 4 personer
Ingredienser
- Kyllingelevermousse med sprødt brød og surt
- 100 g kyllingelever
- 100 g kyllingehjerter
- 2spsk olie
- 1dl rødvin
- 2 dl kyllingeboullion
- 1 lille gulerod – i skiver
- 2stk løg, hakket
- 5cl cognac
- 2spsk creme fraiche
- havsalt og friskkværnet peber.
- Sprødt brød:
- ½ daggammelt brød
- 30g smeltet smør
- havsalt
- Surt
- evt 1dl cornichoner
- evt 1dl hjemmesyltede rødbeder
- Syltede løg
- 1/2 kg små skalotteløg
- 1 tsk salt.
- Lage:
- 150 g honning
- 2 dl lagereddike
- 3 dl vand
- 1 laurbærblad
- 2 stængler timian
- 10 sorte peberkorn
Sådan laver du kyllingelevermousse
- Steg lever og hjerter i olien på en meget varm pande ca.2 min på hver side. Når lever og hjerte er brunet af, tilsættes løg og gulerod som ristes med i 2-3min.
- Kom lidt salt på og kog derefter panden af med rødvin og bouillion. Lad det hele koge forsigtigt i ca. 15 min.
- Kom derefter alle ingredienser i en blender og blend til det har en glat konsistens. Smag til sidst til med cognac, creme fraiche, salt og peber.
- Skrab moussen ud af blenderen med en dejskraber i en skål og sæt på køl til den skal bruges.
- Sprødt brød:
- Skær brødet tyndt og pensel det med det smeltede smør. Bag brødet i ovnen på ca. 200 grader til det er sprødt.
- Syltede løg:
- Pil løgene og del dem i fire både, hvorefter løget deles i flager.
- Kog vand op i en gryde og blancher flagerne i det kogende vand med lidt salt i 2 min. Lad dem dryppe af i en sigte, mens syltelagen koges.
- Kog alle ingredienserne til syltelagen op og lad det koge i 2 min. Læg løgflagerne i et sylteglas og hæld lagen over.
- Opbevar de syltede løg på køl, hvor de holder sig i min. et par måneder.
- Servér moussen og syltet surt i små skåle med de sprøde brød ved siden af, eller
- lav små hapsere klar til at spise, hvor moussen kommes på de sprøde brød med syltet surt ovenpå.
- Se også opskrift på Stegt sild i eddike, kartoffelkompot og tyttebær.