Lammefrikadeller med myntesovs og rispilaf med aubergine
Sovsen er legeret med æg og yoghurt og smager skønt til både de krydrede lammefrikadeller og den lækre rispilaf.
Lammefrikadeller til 4 personer
Total:30 minutter
Ingredienser
- Arbejdstid: 1 time
- Koge-/stegetid: 30 min.
- Frikadeller:
- 500 g hakket lammekød (eller kalve-/svinekød)
- 1 tsk. groft salt
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 3 spsk. rasp
- 1 æg
- 1 tsk. garam masala (eller karry)
- peber
- 1 spsk. olivenolie
- ¼ liter bouillon
- Rispilaf:
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 rød chili
- 10 g frisk ingefær
- 1 spsk. olivenolie
- 250 g basmatiris
- ½ liter bouillon (eller vand + ½ tsk. salt)
- 1-2 auberginer
- 1-2 spsk. olivenolie
- Myntesovs:
- 1 æg
- ¼-½ liter græsk yoghurt (10%)
- 1 bundt frisk mynte
Frikadeller:
- Rør kødet sejt med salt, og tilsæt revet løg, knust hvidløg, rasp, æg, garam masala og friskkværnet peber. Form farsen til 20- 24 kødboller, og læg dem på et fad smurt med olie.
- Brun frikadellerne på alle sider i en dyb pande med olie. Tilsæt bouillon, og giv det et opkog. Skru ned for varmen, og lad dem simre under låg i 5-7 min.
Rispilaf:
- Rens løg, hvidløg, chili og ingefær, og hak dem fint. Steg dem blanke i en gryde med olie i 3-5 min., og tilsæt risene. Vend godt rundt, og tilsæt bouillon og salt. Giv det et opkog, skru ned, og lad det simre under låg, til risene er møre – ca. 10 min. (se tip).
- Skær auberginerne i små terninger, og steg dem gyldne på en varm pande med olie – evt. ad flere omgange. Krydr med salt og peber, og vend dem sammen med risene.
Myntesovs:
- Pisk æg og yoghurt sammen i en lille gryde, og pisk den siede bouillon fra frikadellerne i lidt ad gangen. Pisk det over varmen, til det tykner – det må ikke koge!
- Tilsæt masser af friskhakket mynte, og smag til med salt og peber.
- Hæld sovsen over frikadellerne, og servér med rispilaf.
7 lækre opskrifter på lammekølle
-
Sådan laver du den perfekte lammekølle
-
Lammekølle med citrontimian og perleotto med butternut
-
Lammekølle med krydderurter, grov tzatziki og bagte tomater
-
Lammekølle med gremolata
-
Lammekølle med blommetomater, marineret i honning, rosmarin og hvidløg
-
Marineret lammekølle med dukkah-yoghurt
-
Opskrift på lammekølle