Madpandekager i fad med spinat og ricotta

Madpandekager i fad med spinat og ricotta

Nem aftensmad: Lækre madpandekager i fad, der kan forberedes dagen inden.

6 personer

Pandekagedej:

  • 250 g hvedemel
  • 2 æg
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og peber
  • 2½ dl sødmælk
  • 2 dl vand
  • olie til stegning
  • 500 g babyspinat
  • 250 g ricotta
  • 2 æg
  • 100 g revet parmesan
  • salt og peber
  • 250 g mosede tomater ( Il Fornaio)
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. balsamico
  • 2 spsk. tørret oregano
  • salt og peber
  • 125 g frisk mozzarella

Sådan gør du

  1. Kom mel i en skål. Tilsæt æg, olie, salt, peber, mælk og vand. Pisk til en ensartet dej. Lad dejen hvile i 30 min.
  2. Opvarm olie på en pande, og bag pandekagerne, til de er gyldne på hver side.
  3. Skyl, og damp spinaten på en tør pande. Pres væden fra den dampede spinat i et dørslag. Hak spinaten. Bland hakket spinat sammen med ricotta, æg og revet parmesan. Krydr med salt og peber.
  4. Tænd ovnen på 180 gr. Fordel spinatfyldet i pandekagerne, og rul dem sammen.
  5. Læg pandekagerullerne i et ovnfast fad.
  6. Rør mosede tomater sammen med 2 spsk. olivenolie, balsamico og 1 spsk. tørret oregano. Krydr med salt og peber.
  7. Fordel tomatsovsen over pandekagerne. Smuldr mozzarella over, og krydr med 1 spsk. oregano. Dryp med 1 spsk. olivenolie.
  8. Sæt fadet i oven, og gratiner i 20 minutter. Server en god grøn salat til.