Opskrift på majs-chowder

Skøn amerikansk majssuppe med kylling: Sådan laver du majs-chowder

En dejlig varmende, blød og sødmefuld suppe med majs og kylling, som hitter hos både store og små...

Majssuppe med kylling til 4 personer

Total:45 minutter

Ingredienser

  • 2 spsk olivenolie
  • 50 g røget bacon i tern
  • 2 spsk smør
  • 2 mellemstore løg, skåret i tern
  • 1 spsk hvedemel
  • ½ tsk gurkemeje
  • 3 kyllingebryster, skåret i mellemstore tern
  • 1 rød chili, finthakket
  • 3 stængler bladselleri i tern
  • ca. 250 g kartoffel, skåret i mellemstore tern
  • majs fra tre friske majskolber
  • 1 liter kyllingebouillon
  • 1 dl piskefløde
  • Tilbehør
  • Koriander og persille, grofthakket
  • Brød.

Sådan laver du chowder:

  1. 1. Svits bacontern i olivenolien til de begynder at afgive fedt, men uden at blive brune. Tag baconen fra.
  2. 2. Tilsæt smør til baconfedtet og steg løgene ved svag varme heri til de begynder at blive gennemsigtige. Tilsæt mel og gurkemeje, og vend grundigt rundt.
  3. 3. Kom derefter kyllingekød og chili i, og lad kyllingen stege til den er lys i overfladen på alle sider. Tilsæt bladselleri, kartofler, bacon, majs og kyllingebouillon. Bring suppen i kog, og lad den simre i ca 10-15 min, indtil grøntsagerne er møre.
  4. 4. Hæld fløden ved og lad yderligere suppen simre nogle min, før den smages til med salt og peber.
  5. 5. Servér den rygende varm med grofthakket koriander og persille og evt. brød til.

Tip

Du kan undlade bacon og kylling og lave en vegetarversion. Brug da lidt ekstra smør til at stege løgene i, og følg ellers opskriften.