Majsfritter med mango-bønne-salsa
Disse fritter er lidt ligesom friturestegte små boller, sprøde udenpå og bløde og fnuglette indeni. De smager skønt sammen med den spicy og søde salsa.
4
Total:25 minutter
Ingredienser
- Majs fra 2 friske kogte majskolber eller en dåse majs, ca. 400 g
- 2 ½ dl hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 2 ½ dl danskvand
- ½ tsk havsalt og friskkværnet peber
- 1 stor æggehvide, pisket stiv
- solsikkeolie til at stege i.
- Mango-bønnesalsa:
- 1 stor eller 2 små, modne mangoer, skåret i tern
- ca. 200 g sorte bønner, fra dåse eller kogt som anvist på posen
- 1 rødløg, delt i halve og skåret i tynde både
- 100 g dadeltomater, skåret i halve
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 1 dl koriander, grofthakket
- 2 lime, saften heraf
- 2 spsk hvidvinseddike
- 1 spsk olivenolie
Sådan laver du majsfritter:
- Salsa: Bland alle ingredienser let sammen, smag evt. til med lidt sukker og salt.
- Fritter: Bland majs, mel, bagepulver og danskvand, og smag til med salt og peber. Vend æggehviden forsigtigt i blandingen. Varm olien op over medium varme, test med en tændstik (træenden!) om olien er klar. Når det bruser rundt om den, er den klar. Drop skefulde af dejen ned i olien 4-5 stykker ad gangen, og lad dem koge i olien til de er gyldenbrune og sprøde. Servér med det samme sammen med den friske, syrlige mangosalsa.